Hjerte Sutraen

Tim Pallis

Hjerte Sutraen eller Hridaya sutra hører til den kategori af buddhistisk litteratur, som er blevet kaldt "visdomslitteraturen". Denne gruppe Mahayana buddhistiske tekster hører under Vaipulja sutraerne eller de "omfattende sutraer". Disse tekster er skrevet på sanskrit i modsætning til den tidlige buddhistiske litteratur, som blev skrevet på sproget pali.

Hjerte Sutraens sanskrit titel er Prajna Paramita Hridaya Sutra. Det er én af Prajna Paramita litteraturens 40 værker. Legenden siger, at denne litteratur består af de taler og dialoger, som Gautama Buddha holdt på Grippebjerget.

Hjerte Sutraen er en meget forkortet udgave af en tekst ved navn Astasahasrika Prajnaparamita på 8.000 linjer, som blev skrevet i det 1. århundrede før vor tidsregning. Astasahasrika blev i de første 2 århundreder efter vor tidsregning udvidet til at omfatte både 18.000, 25.000 og 100.000 linjer.

Da teksterne blev alt for lange og med for mange gentagelser, begyndte man at forkorte dem længere ned. Hjerte Sutraen på 36 linjer og Diamant Sutraen eller Vajrachedika på 300 linjer blev til i 300-tallet. Andre forkortelser er på 2500 linjer og 500 linjer. Til sidst blev teksten forkortet ned til kun ét bogstav nemlig A.

Den Hjerte Sutra, som man i dag bruger i Kina og Japan, er oversat fra sanskrit til kinesisk af Hsüan-tsang (600-664). Han rejste i 629-645 på studietur fra Kinas daværende hovedstad Chang-an til Indien og tilbage igen. Han studerede under mesteren Silabradra (529-645) ved det buddhistiske universitet i Nalanda, som lå i nærheden af Rajagriha, der var hovedstad i Gautama Buddhas hjemland Magadha.

Rejsen er beskrevet af en forfatter i Ming tiden (16. årh.) i Rejsen til Vesten, oversat til engelsk af Arthur Whaley som Monkey, hvor Hsüan-tsang er mesteren Tripitaka.

Da Hsüan-tsang kom tilbage til Kina, medbragte han et utal af buddhistiske tekster på sanskrit, som han straks begyndte at oversætte til kinesisk. I året 649 oversætter han Hridaya Sutra. Den danske oversættelse er baseret på denne tekst.

Hsüan-tsang var skaberen af en ny tidssvarende buddhistisk terminologi på kinesisk og regnes for at være grundlægger af Fa-hsiang skolen eller Hosso skolen, en kinesisk Yogachara skole.

Prajnaparamita litteraturen handler om at realisere prajna, som i den buddhistiske ikonografi personificeres af visdommens bodhisattva Manjushi (jap. Monju), der sidder på ryggen af en løve med et tveægget svær i højre hånd. Dette svær symboliserer den meditative koncentration, der afskærer tankerne i zazen. Manjushi har en tekstrulle i venstre hånd. Det er naturligvis Hjerte Sutraen.

Prajna er blevet oversat med ordet "visdom", men når vi spørger os selv, hvad der ligger i dette ord, er det ikke så nemt at forklare. Forståelsen af prajna eller vækkelsen af prajna er ensbetydende med buddhas opvågnen eller satori på japansk.

Prajna betyder bevidsthed eller visdom. Det er den rene bevidsthed som ikke er adskilt fra bevidsthedsindholdet. Det er den udelelige eller ikke-tvedelende bevidsthed, som er vor egentlige natur. I denne ikke-tvedelte bevidsthed er bevidstheden og bevidsthedsindholdet en uadskillelig enhed. Det er alle tings buddhanatur, som vi hver især må realisere og erkende. Det er også en opgave for enhver af os at formidle til andre.

Prajna er den direkte opfattelse af alle tings tomhed, som i buddhismen hedder sunyata. Realiseringen af prajna er ensbetydende med bodhi, som betyder opvågnen. Prajna transcenderer altså vor sædvanlige adskillende bevidsthed, som er tvedelende. Den bringer det evige nu ind i tidens kontinuitet.

Prajna er også én af de 6 paramitaer, prajna paramita. Param betyder ud over, hinsides eller "den anden bred". Denne "anden bred" er i virkeligheden "denne bred" set som det evige nu. Ita betyder hende, der er gået. Paramita betyder derfor hende, der er gået over på den anden bred. Prajna er selvfølgelig ligesom det græske ord for visdom Sophia femininum. Visdom er femininum, viden er maskulinum.

De 6 paramitaer er dyder, som en bodhisattva har realiseret igennem sin spirituelle træning. Disse dyder eller paramitaer er følgende:

Dana: Hjælpe, give, yde.

Shila: Moral, etik, forpligtelse, disciplin.

Ksanti: Tålmodighed, tolerance, udholdenhed.

Virya: Vitalitet, flid, energi, umage, omhyggelighed.

Dhyana: Meditation.

Prajna: Visdom, erkendelse, ikke-dualistisk opfattelse.

Ordforklaringer:

Prajnaparamita:

Hridaya: Hjerte, sind, bevidsthed, ånd, sjæl.

Sutra: Tråd, tekst, de oprindelige dialoger mellem buddhaer og bodhisattvaer.

Bodhisattva: Mahayana buddhismens ideal, som ønsker en opvågnen for at kunne befri alle andre.

Avalokitesvara: Den som hører verdens lyde. En inkarnation af Amitabha - det rene land (Jodo). Personificerer karuna, medfølelse og hjælpsomhed. Har 33 aspekter, kommer i alle eksistentielle eller adfærdsbetingede verdener.

Skandha: De fem aspekter af menneskets erfaringsverden. De er basis for udviklingen af Abhidharmaen, buddhismens religions psykologi.

Svabhava sunya: Tom for selv-eksistens, selv-identitet, uafhængig natur eller autonom eksistens. Der er ingen adskillelse mellem den, der erfarer og det erfarede. Intet i-sig-selv. Nul essens. Intet eksisterer af sig selv, og intet eksisterer som sig selv. Sunya betyder hul, void, nul. Enhver ting betinges af andre ting. Derfor betyder tomhed alt på samme tid. Det er hele den udelelige virkelighed her og nu.

Shariputra: En af buddhas 10 betydeligste elever. Den viseste af Buddhas disciple. Forfatter af Abhidharma Pitaka.

Rupa: Den såkaldte ydre verdens former og farver. Det er ikke det materielle, men den erfarede virkelighed. Ingen adskillelse mellem subjekt og objekt. Der er intet i universet, som er adskilt fra bevidsthedens spejl.

Sunyata: Tomhed. Bevidsthedsrummet er ikke adskilt fra bevidsthedsindholdet. (spejlet, vandet). Prajnas tomhed er som et stort rundt spejl, der afspejler alle ting.

Vedana: Følelsesbetonede sansefornemmelser. Evaluering af sanseindtryk i behagelige, ubehagelige og neutrale oplevelser.

Samjna: Skelnen, genkendelse, sanseopfattelse og begrebsdannelse. (sammen+at vide)

Samskara: Erindring (sammensætte). De ting vi har sat sammen i vor bevidsthed, som har direkte betydning for, hvordan vi oplever og tænker f.eks. der er et utal af betingende faktorer i vor hukommelse. Det er vort karmiske genome. Det er en guldgrube af alt, hvad vi tidligere har haft i sinde i form af ord, handlinger eller tanker. Det er alle de måder, som vi har behandlet det, vi har erfaret, og som står til råde for os som måder at håndtere det, vi møder i nuet. Sarvastivadi skolens Abhidharma filosofi inddelte samskaraerne i 52 adfærdsytringer.

Vijnana: Bevidsthed om (adskillelse), at objektivere, at opfatte dualistisk. Viden som et resultat af adskillelse af subjekt fra objekt. Diskrimination. Det er sindets evne til at blive bevidst om alt mellem himmel og jord. Det er bevidsthedens refleksive aktivitet.

Dharmaer: Alle ting og enhver ting, men det er de erfarede eller oplevede ting. Det er ikke materielle ting. Dharmaerne er mentale, de eksisterer ikke i sig selv eller af sig selv, men på grund af bevidstheden.

Dharma: Tanke, mentalt indhold i sindet, idé, fænomen.

Sanskritordet dharma har mange betydninger, fordi ordet er blevet brugt i alle Indiens mange religiøse traditioner gennem 3000 år. Det kan betyde religion eller det, som opretholder eller støtter. Derfor oversatte man tidligt dharma som lov. I buddhismen bruges det på to forskellige måder. Den ene er et udtryk for Buddhas lære, den anden i betydningen phenomenon, altså som et fænomenologisk eller religionspsykologisk begreb.

Den etymologiske betydning går helt tilbage til Veda kulturen og det tidligste indiske skrift Rigveda. Her har vi betydningen, det der står fast, som f.eks husets pæle. Det er det, der understøtter. Ordets tidlige indisk-iranske rod dhar betyder at fæstne eller at holde. Når jeg bruger dharmaen i bestemt form betyder det buddhanaturen, alle tings egentlige natur eller det universelle bevidsthedsrum, som er bærer af vort bevidsthedsindhold. Man kunne derfor oversætte det med sandheden eller virkeligheden.

I den oprindelige indiske buddhisme opfattes verden som strøm af dharmaer dvs. mentale eller spirituelle fænomener eller manifesterede øjeblikke eller momentane fakta, som opleves lige her og nu.

Der er 2 slags dharmaer:

Samskrita: Betingede, skabte, sammensatte, der kun varer et kort øjeblik.

Asamskrita: Ubetingede, uskabte, usammensatte, evige som f.eks rummet (akasha), bevidstheden, ingen, prajna eller nirvana.

Det vigtige for de tidlige buddhister var at kunne se de betingede dharmaer, som de virkelig er, dvs. at se deres svabhava eller deres karakteristiske egenskaber.

Men i Prajnaparamita litteraturen er dharmaernes egentlige natur derimod sunya eller tomme, hvilket betyder, at de hver især ikke har en selvstændig identitet, eller uafhængig natur eller autonom eksistens. Dharmaerne defineres altså ene og alene som tomhed og ikke af, om de hver for sig skulle være skabte eller forgængelige, rene eller forurenede, fuldkomne eller ufuldkomne.

Abhidharma i lyset af Prajnaparamita:

Ayatana - 12 rødder. Det er de 6 sanser (indriya) + domæner eller støv (vishaya):

Øje og form

Øre og lyde

Næse og lugt

Tunge og smag

Krop og berøring

Sind og tanke

Fordi de hver især er tomme siges det, at de ikke eksisterer. Sindet kan også se og høre osv. De andre 5 sanser er adskilte fra hinanden.

Dhatu - 18 elementer. De væsentlige bestanddele (elementer) af sanseopfattelsen, som konstituere vor opfattelse af virkeligheden. De 18 Dhatu omfatter foruden de seks sanser og deres domæner følgende bevidstheder (vijnana). Vijnana opstår, når de 6 sanser og de 6 domæner kontakter hinanden:

Synsbevidsthed er bevidsthed om det sete.

Hørebevidsthed er bevidsthed om det hørte.

Lugtbevidsthed er bevidsthed om det lugtede.

Smagsbevidsthed er bevidsthed om det smagte.

Følebevidsthed er bevidsthed om det følte.

Tankebevidsthed er bevidsthed om det tænkte.

Manodhatu: Sindet.

Dharmadhatu: Tankeelement, tankeområde, opfattelsesområde, virkeligheden.

Manovijnanadhatu: Tankebevidsthed, bevidsthed om det tænkte, begrebsbevidsthed. Er ikke kun bevidst om sit eget domæne, men også de 5 andre domæner af sanseopfattelsen.

Pratityasamutpada: Betinget opståen eller gensidig afhængig

sammenhæng eller samopståen også kaldet

årsagskæden, som er følgende 12 led eller

nidana. Buddha sagde: Fordi det er, er der dette.

Fordi det ikke er, er dette ikke.

Buddha sagde: Den, der ser den gensidige afhængige sammenhæng, ser dharmaen. Den, der ser dharmaen, ser den gensidige afhængige sammenhæng.

Avidya: Uvidenhed om anatman, duhkha og anitya. Det er en uvidenhed om, at vi intet "selv" har, at vor eksistentielle situation er en kval, og at alt er forgængeligt og identisk med tomhed (sunyata). Symboliseres af en blind mand.

Samskara: Erindringens betingende faktorer. Det er de psykiske faktorer, som betinger vort mentale liv f.eks. motivation, vilje, impulser og anlæg. Symboliseres af en keramiker, som af leret skaber en skål.

Vijnana: Bevidsthed om og dermed adskillelse. At objektivere alle ting. Symboliseres af en abe, som rækker ud efter det ene, snart det andet og springer fra gren til gren.

Nama-rupa: Navn og form, de 5 skandaer eller aspekter af erfaringsverdenen. Symboliseres af tre mænd i en båd, som færges over en flod.

Shadayatana: De 6 sanseområder, som består af de 6 sanseorganer og deres domæner. Vestens psykologi har kun 5 sanser, mens buddhismen har 6 sanser. Den sjette er tankevirksomheden. Symboliseres af et hus med 1 dør og 5 vinduer.

Sparsa: Sansning, kontakt. Kontakten mellem sans og sanseområde. Symboliseres af to elskende, hvis kontakt fremkalder sanseindtryk.

Vedana: Følelsesbetonede sanse fornemmelser. Symboliseres af en mand, hvis ene øje er gennemboret af en pil. Sanse-indtrykkene gør os blinde, så vi ikke kan se vejen, men kun vore ønsker.

Trishna: Tørst, ønsker og begær efter materielle ting, men også efter erkendelse, oplysning eller viden. Symboliseres af én der drikker for at slukke sin tørst.

Upadana: Fastholdelse, tilknytning eller bindinger til ønsker, meninger, et "selv" osv. Symboliseres af en abe som griber efter eller fastholder en frugt på et træ.

Bhava: Tilblivelse. En ny eksistentiel situation opstår. Symboliseres af en gravid kvinde.

Jati: Fødsel. Det at få en krop. Symboliseres af en fødende kvinde.

Jara-marana: Forfald og død. Det at miste en krop. Symboliseres af en gammel mand, som bærer på en tung byrde og går imod en sø, hvorfra den blinde på den anden side lige er kommet.

Hvis årsagskæden ikke har et "selv" brydes kæden. Men årsagskædens ikke-eksistens eksisterer heller ikke. Der kan ikke være et brud eller ende på årsagskæden, hvis der ikke opstår eller findes en årsagskæde. Hvis sansningens domæner eksisterer, så kan de også ende. Men når de i virkeligheden ikke eksisterer, hvad er det så der ender? På grund af alle leds tomhed, er der ingen ende på noget.

Hvordan kan der være lidelse, hvis der ikke er én der lider?

De fire ædle sandheder satya er buddhismens soteriologiske grundlag:

Duhkha: Lidelse, eksistentiel kval. Alle erfaringer er ladet med duhkha, fordi vi ikke ser tingene, som de egentlig er. Det er alt, hvad der udgør de 5 upadana skandhaer.

Samudaya: Kvalens opståen.

Nirodha: Kvalens ophør.

Marga: Vejen til kvalens ophør:

Ret anskuelse

Ret tænkning

Ret tale

Ret handling

Ret livsførelse

Ret bestræbelse

Ret opmærksomhed

Ret koncentration

Hvis Kvalen er tom for sin egen selv-eksistens er der intet "selv" der lider. Derfor er der ingen kval, dens opståen, ophør og vejen til dens ophør. Hvis kvalen ikke kan opstå, hvordan kan den da eksistere? De 4 ædle sandheder er egentlig talt tomme, og i denne tomhed er der ingen sandheder.

Da sindet i virkeligheden er rent og klart, og vor egentlige natur indeholder alle dharmaer, er vi allerede i Nirvana. Hvad er der da at realisere?

Avalokitesvara fortæller Sariprutra, at dharmaerne er ikke tynget af kval, og at kvalens opståen ikke findes. Kvalens ophør er ikke mulig, og der er ingen vej til kvalens ophør. Der er derfor heller ingen befrielse fra kval og ingen erkendelse, opnåelse og ikke-opnåelse.

Jnanan: Erkendelse

Prapti: Opnåelse.

Aprapti: Ikke-opnåelse.

Hverken erkendelse, opnåelse eller ikke-opnåelse eksisterer i tomheden. I lyset af Prajnaparamitra bryder hele Sarvastivada Abhidharma doktrinen sammen.

Da den bevidsthed, som erkender, ikke opstår, kaldes det en opnåelse af det, som ikke opnås. Dette er fuldkommen opnåelse, som ikke er det samme som almindelig opnåelse.

En forståelse af, at der ikke er noget at finde, kaldes erkendelse. Tomhed er ikke en tilstand, som kan opnås. Det er virkelighedens situationstotalitet.

Bodhisattvaens vej:

Acitta-avarahna: Sindets skillevægge (forhindringer)

Kleshaer: Hindringer, plager, kvaler, forstyrrelser.

Disse Kleshaer svarer til de syv dødssynder

i kristendommen:

1. Superbia = Hovmod = Lucifer.

2. Avaritia = Griskhed = Mammon.

3. Luxuria = Nydelsessyge = Asmodeus.

4. Invidia = Misundelse = Leviathan.

5. Gula = Frådseri = Beelzebub.

6. Ira = Vrede = Satan.

7. Acedia = Ladhed = Belphegor.

I buddhismen ser det sådan ud:

Der er først og fremmest "De tre gifte" eller "usunde rødder" (Akushala mula):

1. Havesyge, krævementalitet, begær eller griskhed (lobha eller raga) symboliseres af en rød hane.

2. Had, uvilje eller modvilje (dvesha) symboliseres af en grøn slange.

3. Dumhed, vrangforestilling, vildfarelse eller blindhed (moha) symboliseres af et sort svin.

1. Neutraliseres gennem praksis af generøsitet eller gavmildhed (dana).

2. Overvindes gennem kultivering af venlighed (maitri).

3. Fjernes ved erkendelse (prajna)

Der er 4 positive mentale tilstande (brahma-vihara), som fremkommer, når "de tre gifte" er blevet vendt om eller ophævet gennem praksis:

Venlighed eller menneskelighed (maitri)

Medfølelse eller barmhjertighed (karuna)

At kunne glæde sig på andres vegne over deres lykke (mudita)

Sindsro eller sindsligevægt (upeksha)

Det buddhistiske begreb Klesha:

Pali: Kilesa. Sanskrit: Klesa eller klesha.

Roden er KLIS, som betyder at være bekymret eller at lide.

Man kan oversætte klesaer med forhindringer, kvaler, plager, forstyrrelser eller problemer.

Klesa er det budhistiske ord for de mange forskellige årsager til menneskelig lidelse. Det betegner også holdninger og tilbøjeligheder, som hindrer os i en dyb meditationspraksis. Det er forhindringer på vejen til samadhi.

Klesaerne er basis for alle de usunde tanker og handlinger, som binder os til samsara. Det drejer sig om både emotionelle og intellektuelle hindringer i vores praksis.

Der er 10 klesaer:

1. Griskhed, begærlighed

2. Modvilje, uvilje, fjendtlighed, had

3. Vildfarelse, dumhed, uvidenhed

4. Indbildskhed, stolthed, arrogance

5. Spekulation, fantasier

6. Skepsis, tvivl, mistro, usikkerhed

7. Dovenskab, ladhed, sløvhed, rigiditet

8. Rastløshed, utålmodighed, urolighed, nervøsitet

9. Skamløshed, frækhed, ublufærdighed

10. Mangel på samvittighed, angst for at være moralsk.

Samatha meditations-praksis er designet til kun at overvinde de emotionelle klesaer.

Vipassana meditations-praksis er designet til kun at overvinde de intellektuelle klesaer.

Uden forhindringer i sindet ser en bodhisatthva virkeligheden som den er dvs. alle tings uadskillelighed.

Fordi der ikke er noget at frygte i liv og død, er der heller ikke behov for at blive en buddha eller for Nirvana.

Sutraen siger ikke "og endelig opnås nirvana", for det ville betyde at opnå det, der ikke kan opnås.

Bodhisattvaen opnår ikke nirvana, men overvinder alle misopfattelser også med hensyn til endemålet nirvana, som er den endelige misopfattelse. Bodhisattvaen endemål er befrielsen af alle levende væsner.

Atikranto: At se igennem samsaras misopfattelser, men også misopfattelsen af nirvanas eksistens og misopfattelsen af nirvanas ikke-eksistens. Ideen om eksistens og ikke-eksistens hører ikke hjemme i den egentlige virkelighed.

Viparyasa: Misopfattelser - det som er stillet på hovedet. De 4 misopfattelser i den materielle verden: At noget er permanent, at noget vækker behag, at noget er selv-eksisterende, at noget er rent - når det nu ikke er det.

Nirvana: Ingen blæst (til at opflamme). Lidelsens ophør, tørstens ophør, tilknytningens ophør, fødsel og døds ophør. Men det er ikke Intet. Buddha afviste at sige noget om nirvana. Nirvana = sunyata = prajna. Nirvana er et sanskritord, som betyder ingen blæsende vind eller ånde dvs. der er ingen til at puste til ilden. Ordets rod va betyder at puste eller van, at begære. Nir er et negativt prefiks. Altså er det ophør af pusten eller åndedræt og ophør af begær. Det, at der ingen er til at puste til ilden (i overført betydning), er ren fryd og lyksalighed, fordi det er en ubetinget bevidsthed (sanskrit: Asankhata). Denne bevidsthedstilstand nås ved en erkendelse af vor egentlige natur.

Anuttara Samyak Sambodhi: Den ultimative, sande, fuldkomne opvågnen

Abhisambuddha: Et verbum med betydningen at nå fuldstændig

opvågnen.

Buddhaernes oprindelse:

Jnatavyan: Nu ved vi. Nu erkender vi. Erkendelsen af ingen erkendelse er den bedste erkendelse.

Mantra: Mantra betyder "tankens" beskytter. Den er en slags amulet eller talisman formuleret i stavelser, der bruges i meditation og recitation. En mantra er fingeren, der peger på månen. Den har en brug, men ingen mening.

Prashamana: Læger, heler, beroliger.

Gate: Gået eller forstået. Normalt skrives det gata, som i tatha-gata, som er Buddhas titel (den som er gået dvs. den som har forstået). Her er det visdommens gudinde Prajnaparamita, som har forstået.

Para-gate: Gået længere, gået over på den anden side, gået bag, gået udenfor, gået ud over. Betyder en videre forståelse.

Para-sam-gate: Som har en fuldbyrdet en videre forståelse.

Efter at have negeret eller afvist alle Abhidharma religionspsykologiens kategorier, sætter Hjerte Sutraen ingen nye kategorier op. Den går hinsides sproget og al intellektuel forståelse og leder os ind i buddhaernes oprindelse her i dette øjeblik.

Bodhi Svaha: Endelig vågnet. Lige nu vågnet.